Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Paul Gascoigne anklages for seksuelt overgreb

19. november 2018 13:16
156 0
Paul Gascoigne anklages for seksuelt overgreb

Den tidligere engelske landsholdsspiller Paul Gascoigne skal i retten i december, da han er anklaget for et seksuelt overgreb på en togrejse.

Paul Gascoigne er blevet hovedperson i en sag om et seksuelt overgreb.

Ifølge Sky Sports er den tidligere engelske landsholdsspiller anklaget af British Transport Police for at have stået bag et seksuelt overgreb ’ved at røre’.

Det skete på en togrejse fra York til Durham den 20. august i år. Paul Gascoigne blev angiveligt anholdt, da toget nåede frem til stationen.

- En mand skal møde op i retten I næste måned i forbindelse med en sag om et seksuelt overgreb på en kvinde ombord på et tog fra York til Durham, siger en talskvinde ifølge Sky.

51-årige Paul Gascoigne spillede som aktiv for Newcastle, Tottenham, Lazio, Glasgow Rangers, Middlesbrough, Everton og Burnley, inden han sluttede karrieren af med en lille håndfuld kamp i kinesiske Gansu Tianma og og amerikanske Boston United. På landsholdsplan nåede han 57 kampe.

Han skal angiveligt i retten, Newton Aycliffe Magistrates' Court, den 11. december.

Efter sin fodboldkarriere har Paul Gascoigne kæmpet med flere udfordringer. The Telegraph har tidligere beskrevet, hvordan han har været ramt af alkohol- og stofmisbrug, bulimi og depression.

Kilde: sport.tv2.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0