Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Pensionskasser investerer i Afrika sammen med Mærsk

9. august 2017 07:38
11 0
Pensionskasser investerer i Afrika sammen med Mærsk

A.P. Møller-Holding skal drive en ny investeringsfond, som har særligt kig på 10 afrikanske lande.

A.P. Møller Holding, som kontrollerer 41,5 af aktiekapitalen i A.P. Møller-Mærsk, har åbnet døren op for nye investeringer.

Sammen med PKA, PensionDanmark og Lægernes Pension har man stiftet et nyt selskab ved navn A.P. Møller Capital, der skal investere i infrastruktur i Afrika.

I første omgang lægger man ud med en fond, som parterne sammenlagt har skudt 550 millioner dollar i.

I spidsen for investeringsselskabet står Kim Fejer, der tidligere har været administrerende direktør i Mærsk-firmaet APM Terminals.

- Der er et stort behov for at opgradere og forbedre den eksisterende infrastruktur i Afrika, for eksempel inden for elektricitet, vand, transport og kommunikation.

- Derudover forventer vi en positiv økonomisk vækst i mange af landene i de kommende år kombineret med en voksende middelklasse, siger han til Børsen.

A.P. Møller Capital vil fokusere på 10 særligt udvalgte lande, herunder Sydafrika, Nigeria, Tanzania, Kenya og Marokko.

Målet for den første fond er at gennemføre mellem 10 og 15 investeringer inden for en 10-årig periode.

Kilde: dr.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0