Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Picasso-maleri solgt for 300 millioner kroner

16. maj 2017 06:48
35 0
Picasso-maleri solgt for 300 millioner kroner

Maleriet af en af den spanske malers mange elskerinder har fået ny ejer.

Det er ingen hemmelighed, at Pablo Picasso var glad for kvinder – både privat og som kunstnerisk blikfang.

Nu har et af hans mest kendte portrætter, maleriet ’Femme Assise, Robe Bleue’ af elskerinden Dora Maar, fået ny ejer.

Maleriet, der var under hammeren hos Christie’s i New York, gik for 45 millioner dollar, skriver BBC. Det svarer til godt 300 millioner danske kroner.

I 2015 blev hans ’Les Femmes d'Alger’ – der forestiller nogle afklædte, algeriske kvinder – solgt for det svimlende beløb 1,2 milliarder kroner under en kunstauktion hos Christie's.

Det er dermed stadig det dyreste stykke kunst, der nogensinde er solgt på en auktion.

’Femme Assise, Robe Bleue’ er malet i 1939, da Picasso var 58 år gammel.

Kilde: dr.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0