Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Piqué fastholder sit stop på landsholdet trods mulig genforening

11. august 2018 17:38
62 0
Piqué fastholder sit stop på landsholdet trods mulig genforening

Luis Enriques ankomst som Spaniens træner får ikke Barcelona-spilleren til at forlænge landsholdskarrieren.

Sommerens landstrænerskifte i Spanien får ingen betydning for Gerard Piqués fremtid på landsholdet.

FC Barcelona-spilleren holder fast i, at VM-slutrunden i Rusland blev hans afslutning på en ni år lang karriere på landsholdet.

Luis Enrique har afløst Julen Lopetegui på posten, og netop Enrique var cheftræner for Piqué hos FC Barcelona fra 2014 til 2017.

- Jeg talte med Luis Enrique for nogle dage siden. Han ringede til mig, og jeg fortalte ham, at beslutningen blev truffet for lang tid siden, og at jeg havde tænkt nøje over det, siger Gerard Piqué ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den 31-årige midterforsvarer meddelte tilbage i oktober 2016, at VM i Rusland ville blive hans sidste slutrunde for Spanien, og at han derefter ville indstille landsholdskarrieren.

Gerard Piqué sagde dengang, at nogle mennesker ønskede, at han ikke skulle være en del af landsholdet på grund af hans støtte til et selvstændigt Catalonien.

FC Barcelona-spilleren nåede at være med ved tre VM- og to EM-slutrunder for Spanien.

Han var med, da Spanien i 2010 vandt VM, og da spanierne i 2012 forsvarede EM-guldet fra 2008.

Kilde: sport.tv2.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0