Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

To prestigefulde EU-agenturer skal flytte fra London

19. april 2017 11:25
34 0
To prestigefulde EU-agenturer skal flytte fra London

EU-Kommissionen afviser, at bankagentur og lægemiddelagentur kan blive i London efter brexit.

Storbritannien ser gerne, at den fremtidige placering af to af EU's vigtigste agenturer bliver en del af de kommende brexit-forhandlinger.

Men Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) kan ikke blive i den britiske hovedstad London efter brexit, siger EU-Kommissionens talsmand Margaritis Schinas.

De to EU-agenturer skal være placeret på EU's territorium, er argumentet.

Mange lande kæmper om at blive nyt værtsland for EMA, som har til opgave at godkende nye lægemidler i EU og at holde øje med det europæiske marked for lægemidler.

København kan være med i opløbet om EMA, sammen med Amsterdam og Milano.

Kilde: dr.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0