Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Ny rapport: Sådan skal Københavns Kommune bekæmpe social kontrol

16. maj 2017 03:50
44 0

Lærere og pædagoger i Københavns Kommune skal rustes til at vurdere, hvornår et barn eller en ung udsættes for social kontrol derhjemme. Det sker med 12 anbefalinger, som en ekspertgruppe i dag offentliggør.

- Det er vigtigt, at lærerne eller pædagogerne har et sted, de kan gå hen, hvis de er i tvivl om, hvorvidt et barn er udsat for social kontrol, siger forkvinde for ekspertgruppen, Agi Csonka.

Som eksempler på social kontrol nævner Agi Csonka, at nogle skoleelever får besked om, at de ikke må deltage i bestemte aktiviteter i skolen eller ikke må lege med visse klassekammerater. Det gælder i særlig grad unge københavnere med minoritetsetnisk baggrund, fortæller hun.

Men det gælder også om ikke at glemme drengene, som til tider er særlig hårdt ramt, fordi de kan blive udsat for en dobbelt social kontrol, understreger hun.

- De bliver begrænset gennem social kontrol fra familien, og samtidig bliver de også selv presset til at udøve social kontrol over for deres søskende, forklarer hun.

De 12 anbefalinger fra ekspertgruppen skal spredes blandt kommunens ansatte med det samme, siger København Kommunes integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev (R).

- Vi har allerede afsat penge til at implementere ekspertgruppens anbefalinger hurtigst muligt, så vi starter nærmest i morgen.

Københavns Kommune har forebygget social kontrol siden 2013. Sidste år viste kommunens medborgerskabsundersøgelse, at en større del af københavnerne med minoritetsbaggrund oplever social kontrol end de etnisk danske københavnere.

Kilde: dr.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0