Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Schmeichel om straffesparksredning: - Man har sit eget instinkt

1. april 2018 11:03
163 0
Schmeichel om straffesparksredning: - Man har sit eget instinkt

Kasper Schmeichel nappede lørdag et straffespark mod Brighton og bidrog kraftigt til en Leicester-sejr.

Landsholdsmålmand Kasper Schmeichel spillede lørdag en afgørende rolle for Leicester med en fornem straffesparksredning i en 2-0-sejr over Brighton i Premier League.

Med mindre end et kvarter tilbage af kampen kastede Schmeichel sig til venstre og reddede et straffespark fra Glenn Murray, så stillingen fortsat var 0-0.

Redningen banede vejen for, at Leicester kunne løbe med sejren på to sene scoringer.

- Vi spillede ikke godt, men vi gravede dybt og fik resultatet, siger Schmeichel til Leicesters hjemmeside.

Danskeren forklarer, at det var instinktet, der i sidste ende fik ham til at kaste sig til den rigtige side. Schmeichel havde ikke lagt en plan for, hvilken side han ville vælge, da Glenn Murray løb til bolden.

- Det havde jeg ikke. På intet tidspunkt vidste jeg, hvad jeg ville gøre.

- Ofte hører man kommentatorer tale om, at "målmanden bliver sendt den forkerte vej", og det er helt forkert.

- Man gætter, og så håber man på det bedste. Man går med en følelse, og man gør det 100 procent, siger Schmeichel.

- Hvis jeg skal være ærlig, så betyder det ikke meget for de fleste målmænd, hvad skytten gør. Man har sit eget instinkt, sin egen følelse og går efter det, forklarer han.

Udesejren over Brighton betyder, at Leicester nu har 43 point på ottendepladsen i Premier League.

Foran har Burnley 46 point på syvendepladsen, der meget vel kan give adgang til Europa League i næste sæson. Det afhænger af resultaterne i FA Cuppen.

- Det var meget vigtigt at holde os tæt på dem (Burnley, red.), og vi mangler fortsat at møde dem. Det giver os en chance for at trykke på, siger Kasper Schmeichel.

Kilde: sport.tv2.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0