Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Schmeichel rørt til tårer, da afdød klubejer blev mindet før Leicester-kamp

3. november 2018 15:34
79 0
Schmeichel rørt til tårer, da afdød klubejer blev mindet før Leicester-kamp

Vichai Srivaddhanaprabha skal begraves i Bangkok, og Leicester-spillerne vil også være repræsenterede ved ceremonien.

Lørdag eftermiddag gik Leicester City på banen mod Cardiff til holdets første kamp siden klubbens ejer, Vichai Srivaddhanaprabha, på tragisk vis døde i en helikopterulykke med fire andre ombord efter en hjemmekamp for en uge siden.

Og det var en samlet og tydeligt bevæget Leicester-trup, der stod skulder om skulder rundt om midtercirklen til et minuts stilhed inden kampstart.

Cardiffs fans havde lavet et stort mindebanner for gæsternes afdøde klubejer, som de undervejs sendte over mod Leicesters medrejsende supportere.

Allerede under opvarmningen var Kasper Schmeichel og de andre Leicester-spillere iført en særlig t-shirt med et billede af Vichai Srivaddhanaprabha på maven med teksten 'The Boss', mens der på ryggen stod 'Du vil altid være i vores hjerter'.

- Kampen er ligegyldig. Resultatet er ikke vigtigt, men det er vores vilje, vores aktioner og vores evner til at give det bedste på banen for at ære vores ejer. Det er det vigtigste, sagde han.

Leicester skulle have spillet kamp mod Southampton allerede i tirsdags i Carabao Cuppen, men den kamp blev aflyst på grund af den tragiske episode. Både Premier League og Cardiff var også klar til at aflyse lørdagens kamp, men Leicesters spillere valgte at stille op.

Vichai Srivaddhanaprabha begraves i Bangkok, hvor Thailands elite er samlet for at tage afsked.

Thailands politiske elite og fremtrædende kulturelle personer er i disse timer og dage samlet for at tage afsked med ejeren af fodboldklubben Leicester City, Vichai Srivaddhanaprabha.

Han og fire andre døde i sidste uge i et helikopterstyrt og bliver fra lørdag begravet i Bangkok.

Begravelsen finder sted i et buddhistisk tempel i den thailandske hovedstad og varer frem til fredag i næste uge. Grundet Vichai Srivaddhanaprabhas høje status i landet har hans begravelse fået et såkaldt royalt sponsorat.

Det betyder, at kongen har anerkendt, at Leicester-ejeren er værdig til en royalt støttet begravelse og de tilhørende royale ritualer.

Dette inkluderer blandt andet et royalt baderitual af liget og en speciel ottekantet urne.

Premier League-spillere og manager Claude Puel fra Leicester støder også til ceremonien. Det sker, efter at holdet lørdag har spillet en kamp ude mod Cardiff. Kampen er Leicesters første, siden Vichai Srivaddhanaprabha omkom.

Blandt deltagerne vil være Kasper Schmeichel, anfører Wes Morgan og angriberen Jamie Vardy. Fredag satte Vardy ord på vigtigheden af at deltage.

- Det har været den hårdeste uge i vores liv. Det er virkelig vigtigt, at vi er til stede, sagde Jamie Vardy ifølge AFP.

Kilde: sport.tv2.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0