Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Selvmål hjalp Real Madrid til sen ligasejr

3. november 2018 17:31
81 0
Selvmål hjalp Real Madrid til sen ligasejr

Real Madrid vandt hjemme 2-0 over Valladolid, da Santiago Solari fik ligadebut som træner for klubben.

Real Madrid så ud til at lide videre i Primera Division, inden en heldig scoring satte storklubben i gang hjemme mod Valladolid.

Syv minutter før tid kom hjemmeholdet derfor foran 1-0 på et selvmål af Valladolid, og sejren blev på 2-0, da Sergio Ramos scorede på et straffespark to minutter før tid.

Dermed fik Santiago Solari en sejr i sin første ligakamp i spidsen for Real Madrid efter fyringen af Julen Lopetegui.

Fyringen af Lopetegui kom efter en frygtelig sæsonstart, men de tre point lørdag sendte Real Madrid på sjettepladsen med 17 point.

Første halvleg endte uden scoringer, og selv om Real Madrid var mest på bolden, blev gæsterne fra Valladolid farlige et par gange efter en halv time.

Først var det Antonito, der var spillet igennem, men forsvarsspilleren misbrugte muligheden, og kort efter var det midtbanespilleren Toni Villa, der fik en mulighed for at score.

Syv minutter efter pausen fik Casemiro en stor mulighed for at bringe Real foran, men han misbrugte hovedstødschancen.

Efter lidt over en time viste Valladolids Toni Villa igen farlighed, da den fodrappe midtbanespiller langt ude fra trykkede af, og bolden hamrede på Reals overligger.

Real forsøgte, men holdet kunne ikke finde vej til netmaskerne, og det lignede endnu en liganedtur.

Den unge brasilianer, der ankom til Real i juli, forsøgte at aflevere bolden, men den ramte gæsternes Kiko og ændrede fuldstændig kurs og sejlede i mål til 1-0.

Kort efter lukkede Ramos så kampen, da han scorede til slutresultatet på et straffespark.

Julen Lopetegui blev fyret efter 1-5-nederlaget i sidste weekend til FC Barcelona i El Clasico.

Solaris første kamp i spidsen for klubben var i ugens løb, da Real Madrid på udebane slog Melilla fra den tredjebedste række 4-0.

Barcelona topper rækken med 21 point og spiller senere lørdag aften mod Real Vallecano.

Tidligere lørdag måtte Real Madrids lokalrivaler fra Atlético Madrid nøjes med et enkelt point, da holdet på udebane spillede 1-1 mod bundholdet Leganes.

Kilde: sport.tv2.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0