Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Simon Kjær er positiv efter fysiske tests

6. november 2017 20:13
90 0
Simon Kjær er positiv efter fysiske tests

Sevilla-danskeren Simon Kjær er blevet testet i Danmark og melder om positiv fremgang. Han møder op i landsholdslejren tirsdag.

Landstræner Åge Hareide kan ånde lettet op. Simon Kjær fortæller mandag aften på det sociale medie Twitter, at han er i bedring.

- Positiv fremgang. Ser frem til at møde op med landsholdet i morgen (tirsdag, red.), skriver Simon Kjær på Twitter.

Det gav ellers grund til bekymrede miner, da landsholdets anfører måtte lade sig udskifte af Sevillas kamp mod Barcelona lørdag aften.

Kjær fik en skade i begyndelsen af anden halvleg, men først med cirka et kvarter tilbage af kampen gik han ud.

På det tidspunkt var klubben fra Andalusien bagud 1-2, hvilket også blev kampens resultat.

Det er endnu ikke kendt, hvad der præcis volder forsvarsspilleren problemer. Det vil med stor sandsynlighed blive opklaret tirsdag, hvor pressen har mulighed for at tale med Kjær i landsholdslejren.

Danmark møder Irland i to VM-playoffkampe. Den første spilles i Parken på lørdag, mens der er returkamp i Dublin tirsdag den 14. november.

Kilde: sport.tv2.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0