Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Skadet Cavani misser formentlig VM-kvartfinale

4. juli 2018 20:14
229 0
Skadet Cavani misser formentlig VM-kvartfinale

Edinson Cavani er lægskadet og må formentlig sidde ude, når Uruguay møder Frankrig i VM-kvartfinale.

Uruguays stjerneangriber fra Paris Saint-Germain, Edinson Cavani, går med al sandsynlighed glip af fredagens VM-kvartfinale mod Frankrig.

Onsdag publicerede Uruguays Fodboldforbund (UFA) billeder fra træningen, hvor Cavani var fraværende på grund af den skade, han pådrog sig i ottendedelsfinalen, hvor Uruguay slog Portugal 2-1 på Cavanis scoringer.

Cavani blev undersøgt mandag, og efterfølgende bekræftede læger hans lægskade, men musklen var trods alt ikke revet over.

Den 31-årige PSG-angriber scorede to flotte mål, inden han måtte lade sig erstatte med Cristhian Stuani efter 74 minutter.

Netop Stuani ventes at starte i angrebet sammen med Luis Suarez, hvis Cavani ikke når at blive klar til kvartfinalen.

Kilde: sport.tv2.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0