Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Skadet Rafael Nadal trækker sig fra sæsonfinale

5. november 2018 16:31
80 0
Skadet Rafael Nadal trækker sig fra sæsonfinale

Rafael Nadal har spillet sin sidste tenniskamp i år, da spanieren har meldt afbud til sæsonfinalen i London.

Rafael Nadal har mandag bekræftet, at han går glip af ATP Finals i London i denne måned på grund af en skade.

Dermed er sæsonen overstået for Nadal, som skal opereres i anklen og bruge tid til at blive helt frisk i kroppen.

Nadals afbud til sæsonfinalen i tennis betyder, at Novak Djokovic er sikker på at slutte året som verdensetter.

Serberen overtog mandag pladsen som etter, da Nadal i sidste uge havde trukket sig fra ATP-turneringen Paris Masters med mavemuskelproblemer.

En turnering som Novak Djokovic blev nummer to ved, da han tabte finalen mod russiske Karen Khachanov, der vandt sin første titel på ATP-touren.

Det er første gang, siden verdensranglisten blev introduceret i 1973, at en spiller slutter året som verdens bedste, efter at have startet året uden for top-20.

Kilde: sport.tv2.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0