Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Statsadvokaten giver borgmester lov til at læse byrådsmedlems mail

18. maj 2017 10:50
56 0
Statsadvokaten giver borgmester lov til at læse byrådsmedlems mail

Kommunalt ansat byrådsmedlems private mails blev læst af ledelsen og brugt politisk. Og det er i orden.

Hvis du er byrådsmedlem, så må borgmesteren og den kommunale administration gerne læse dine mails.

Det har statsadvokaten afgjort, efter byrådsmedlem i Ringkøbing-Skjern Kommune Niels Rasmussen (SF) anmeldte borgmester Iver Enevoldsen (V) og to kommunale embedsmænd for netop at have læst hans mails.

Ledelsen i en kommune har nemlig ifølge statsadvokaten fuld ret til at læse ansatte - herunder byrådsmedlemmers - emails, og derfor er alle sigtelser nu frafaldet.

Det overrasker Niels Rasmussen, som anmeldte borgmester Iver Enevoldsen, kommunaldirektøren og en jurist for at bryde loven om brevhemmelighed, fordi de havde læst hans mails.

- Det var da med en hovedrysten, jeg hørte at sigtelserne er frafaldet. Jeg har ikke hørt en eneste sige, at det er lovligt, siger Niels Rasmussen.

Han er i det civile ansat som lærer i kommunen, og han har hidtil benyttet sin skolemail også i det politiske arbejde.

Da Niels Rasmussen var under mistanke for at have lækket fortrolige oplysninger i en sag om et kommunalt it-udbud, ønskede borgmesteren, kommunaldirektøren og en jurist at gennemlæse 78 mails fra hans kommunale mailkonto.

Det ønske afviste han, men mailsene blev altså læst alligevel, hvilket ifølge statsadvokaten var i orden. Den afgørelse vil Niels Rasmussen nu klage over til Rigsadvokaten.

- Jeg er naturligvis tilfreds med statsadvokatens beslutning og lettet over den. Det er aldrig rart at være meldt til politiet, siger han.

- Jeg er enig i den vurdering. Anklagemyndigheden i Danmark må ikke rejse sager, uden at den selv er overbevist om, at sagen kan føre til domfældelse, siger han.

Kilde: dr.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0