Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Ny stol kan give ro til forældre og for tidligt fødte

18. maj 2017 08:06
50 0
Ny stol kan give ro til forældre og for tidligt fødte

En særlig lænestol på afdelingen for for tidligt fødte børn kan betyde mere kontakt mellem børnene og især fædre.

Nogle gange er det ikke nok, at nybagte forældre sidder ved vuggen og synger om Den lille Ole med Paraplyen.

Når børn er blevet født for tidligt, kan ophold på hospital være nødvendigt - måske i mange uger.

Her er det vigtigt, at det lille barn får masser af kropskontakt med både mor og far. Og mens mor ofte har en seng til rådighed, så er far henvist til at sidde med barnet i mere eller mindre komfortable lænestole.

Det skal der nu laves om på, på Sygehus Lillebælts afdeling i Kolding.

Her har personalet på neonatalafdelingen sammen med patienter, pårørende og en møbelfabrikant udviklet en særlig stol, som er god at sidde i og læne sig tilbage i, og hvor man kan sidde i flere timer med det lille barn tæt på kroppen, uden at det bliver ukomfortabelt.

Stolene vil de kommende måneder indgå i et forskningsprojekt, hvor personalet måler, om en god stol faktisk giver mere tæt kontakt mellem de små børn og deres forældre.

- Det er en stol, der er større end normalt, så der er plads til både forælder og barn, som kan sidde godt og behageligt. Og så er der gjort noget ud af designet. Det er godt, at der er noget smukt at kigge på, når man er indlagt, mener sygeplejerske og kvalitetskoordinator på neonatalafdelingen på Sygehus Lillebælt i Kolding, Betty Nørgaard.

Desuden kan stolen hæves, så den giver mulighed for gode arbejdstillinger, hvis en sygeplejerske skal kigge nærmere på barnet, mens det ligger i forælderens arme.

Sygehus Lillebælt i Kolding har netop modtaget de første seks stole, de skal placeres på dialyseafdelingen og på neonatalafdelingen.

Kilde: dr.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0