Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Tidlig scoring sikrer OB-sejr over uskarpe AaB

30. september 2018 16:19
170 0
Tidlig scoring sikrer OB-sejr over uskarpe AaB

Boldtab og uskarphed af AaB-spillerne sendte tre vigtige point til OB, som i Aalborg vandt 1-0 i Superligaen.

OB tog et vigtigt skridt væk fra de nederste pladser i Superligaen, da fynboerne søndag vandt 1-0 ude over et uskarpt AaB-hold.

Kampen bar præg af dominans fra hjemmeholdets side, men AaB havde kampen igennem store udfordringer med at komme til store chancer, da spillet fra midten og frem i banen var for langsomt.

Mens AaB-spillerne havde problemer med at finde hinanden og tabte flere bolde, så stod OB solidt i kæderne. Det blev også til flere større chancer til fynboerne.

Det var netop et boldtab, der førte til scoringen til 1-0 efter et kvarter. En løs bold mellem AaB’s to bageste kæder blev sendt i retning af gæsternes Casper Nielsen, som fra feltets kant udplacerede AaB-keeper Jacob Rinne.

Gennem anden halvleg spillede AaB sig til flest muligheder, men skarpheden manglede også efter pausen hos AaB. Efter 75 minutter kom OB-talentet Mathias Jørgensen igennem i en friløber og kunne have udbygget føringen, men Jacob Rinne leverede en stor redning i AaB-målet.

I overtiden fik Mathias Jørgensen igen chancen for at udbygge føringen, men Jacob Rinne stod endnu en gang i vejen.

Med sejren tog OB et skridt væk fra de to tungeste pladser i Superligaen, og klubben har seks point ned til Hobro på sidstepladsen. AaB indtager fortsat tredjepladsen i ligaen.

Kilde: sport.tv2.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0