Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Tidligere Esbjerg-cheftræner bliver assistent i klubben

23. december 2018 14:07
872 0

Lars "Lungi" Sørensen afløser Johnny Mølby og bliver assistent for John Lammers i Esbjerg.

Den sidste brik er på plads i trænerteamet hos superligaklubben Esbjerg.

Således har klubben ansat ny assistenttræner for resten af sæsonen i skikkelse af Lars "Lungi" Sørensen, der har en fortid som cheftræner i klubben.

Han har underskrevet en aftale, som løber frem til sommeren 2019, hvorefter det er hensigten, at han bliver en del af ungdomsakademiet, lyder det.

Sørensen afløser Johnny Mølby, der for knap en måned siden forlod assistentjobbet under cheftræner John Lammers for at blive assistent for Jess Thorup i belgiske Gent.

– Vi har lavet en aftale med Lars, fordi det er den type, vi leder efter. Han har en masse erfaring og både ageret assistenttræner og cheftræner her i klubben, siger Esbjergs sportschef, Jimmi Nagel Jacobsen.

- Det er en rigtig god mulighed, for han kender Esbjerg og spillerne rigtig godt, og vi ved, at han har fulgt holdet tæt.

- Vi har haft flere kandidater, men både jeg og John Lammers har altså peget på Lars. Jeg er overbevist om, det er et godt match, fortsætter sportschefen.

Lars "Lungi" Sørensen, der i slutningen af 2016 blev Esbjerg-træner efter fyringen af Colin Todd, forlader rollerne som både teknisk direktør og cheftræner hos indiske Kickstart FC for at komme til Esbjerg.

- Jeg vender jo retur fra Indien, men jeg har løbende holdt kontakten ved lige. Det er et spændende projekt, som Esbjerg har gang i, så det har måske ikke været så svært at overbevise mig om, at det er her jeg skal være.

- Jeg kender jo klubben rigtig godt og værdierne her, så det er en klar fordel. Det samme gælder for mange af spillerne, samt at de også kender mig, så på den måde, kan vi spare tid i forhold til tilvænningen, siger Sørensen.

Kilde: sport.tv2.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0