Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Tusk på besøg: Løkke skal sikre Danmarks rolle i fremtidens EU

11. oktober 2017 06:29
15 0

Statsministeren får i dag besøg af EU-præsident Donald Tusk, der er på rundrejse hos medlemslandene.

Forsvaret og samarbejdsformer mellem EU-landene er nogle af de emner, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal diskutere, når han senere i dag får besøg af Det Europæiske Råds præsident, Donald Tusk.

Mødet sker som en del af forberedelsen til EU-topmødet i slutningen af næste uge, og formålet er at diskutere, hvordan samarbejdet skal foregå mellem medlemslandene, herunder de ideer om EU’s fremtid, som Frankrigs præsident Macron og EU's kommissionsformand Juncker har præsenteret.

I forvejen kan vi konstatere, at på retsområdet bliver der taget rigtig mange initiativer i øjeblikket ikke mindst omkring sikkerhed og antiterror, hvor vi ikke kan være med,

- Det handler om visioner og samarbejdsform. Det er enormt vigtigt, fordi det kan få stor betydning for, hvordan beslutninger bliver truffet fremover. Den franske præsident Emmanuel Macron har flirtet med muligheden for, at en gruppe lande kan gå forrest - endda uden for de etablerede rammer - for emner, som andre lande ikke vil være med til.

- På den måde kan der komme udvikling i områder som et styrket euro-samarbejde, forsvarssamarbejde og endda også arbejdsmarked og socialpolitik, forklarer DR's EU-korrespondent, Karin Axelsson.

Men den franske præsidents ønsker om for eksempel europæisk grænsepoliti og et langt tættere forsvarssamarbejde er blevet modtaget med en vis skepsis i Danmark.

Udover at være et lille land øger de danske forbehold om blandt andet forsvarssamarbejdet og eurozonen bekymringen for at havne i periferien af samarbejdet, og Lars Løkke Rasmussen har før udtrykt forbehold over for Macrons ønsker for et styrket EU.

Det kan han udnytte mødet i dag til at gøre klart over for Donald Tusk.

- På forsvarsområdet er hele fokus i øjeblikket på at styrke EU's samlede forsvarskapacitet - især i lyset af, at man øjner trusler mod Rusland i øst, trusler fra migration og konflikter mod syd, og temmelig meget usikkerhed mod Vest på grund af Trump. Det samarbejde kan Danmark ikke præge. Det sidste, vi har brug for, er flere beslutningsfora, hvor vi kan blive holdt udenfor.

- I forvejen kan vi konstatere, at på retsområdet bliver der taget rigtig mange initiativer i øjeblikket, ikke mindst omkring sikkerhed og antiterror, hvor vi ikke kan være med, siger Karin Axelsson.

Efter mødet med Lars Løkke Rasmussen tager Donald Tusk videre til Frankrig og Tyskland for at mødes med den franske præsident, Emmanuel Macron, og den tyske kansler, Angela Merkel.

Kilde: dr.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0