Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Tysk mestertræner vender tilbage til Bayern München

6. oktober 2017 13:57
23 0

Jupp Heynckes vender tilbage til den tyske klub, selvom han var gået på pension.

For fire år siden stoppede tyske Jupp Heynckes som træner i Bayern München. Som sin sidste gerning i klubben satte han punktum for en fantastisk sæson, hvor klubben vandt den såkaldte ’treble’ – altså både ligaen, pokalturneringen og Champions League.

Nu vender den 72-årige mestertræner tilbage til Bayern München, selvom han egentlig var gået på pension. Det skriver klubben på sin hjemmeside, hvor det også fremgår, at Heynckes har skrevet under på en kontrakt frem til sommeren 2018.

- Jeg ville ikke være kommet tilbage, hvis det havde været nogen anden klub i verden, men Bayern München er et hjertebarn for mig. Mit trænerteam og jeg vil nu gøre alt for, at holdet igen kan præsentere fansene for god fodbold. Jeg ser rigtig meget frem til opgaven, siger Juppe Heynckes til Bayerns hjemmeside.

Jupp Heynckes tager over i Bayern München efter den italienske træner Carlo Ancelotti, der blev fyret for godt en uges tid siden.

Kilde: dr.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0