Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

UEFA genåbner sag mod PSG om økonomisk fairplay

3. juli 2018 18:37
241 0
UEFA genåbner sag mod PSG om økonomisk fairplay

Det europæiske fodboldforbund fortsætter granskningen af den franske klub Paris Saint-Germain.

Det europæiske fodboldforbund (UEFA) har valgt at genåbne sagen mod den franske storklub Paris Saint-Germain om muligt brud på reglerne for Financial Fair Play (FFP).

Det oplyser UEFA tirsdag. I juni meddelte forbundet ellers, at sagen, der blev indledt sidste efterår, var afsluttet uden sanktioner mod klubben, men at man ville holde øje med klubben.

UEFA forklarer i en udtalelse, at formanden for kontrolorganet for klubøkonomi (CFCB) har besluttet at sende afgørelsen til domsorganet for gennemgang.

UEFA indledte sin granskning af PSG, da klubben hentede brasilianeren Neymar for 222 millioner euro i FC Barcelona samt teenagefænomenet Kylian Mbappé i Monaco.

Sidstnævnte blev hentet på en lejeaftale med en købsoption på 180 millioner euro ved sæsonens udgang.

UEFAs FFP-regler slår fast, at klubber ikke må bruge flere penge, end de har i dokumenterede indtægter.

Det er blot en uge siden, at UEFA valgte at udelukke den italienske storklub Milan fra europæisk fodbold i næste sæson for et brud på reglerne.

Kilde: sport.tv2.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0