Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

UEFA indfører ekstra udskiftning

27. marts 2018 11:29
152 0
UEFA indfører ekstra udskiftning

Flere nye regler bliver indført i de europæiske turneringer fra næste sæson. Også kamptidspunktet ændres.

Fra den kommende sæson får holdene i de europæiske klubturneringer, Champions League og Europa League, mulighed for at foretage en fjerde indskiftning fra ottendedelsfinalen og frem til finalen.

Den ekstra substitut må dog kun bringes i spil i en eventuel forlænget spilletid, oplyser Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA) på sin hjemmeside.

Ændringen er blot en af flere, som bliver skrevet ind i regelbøgerne for de europæiske turneringer fra næste sæson.

Det faste starttidspunkt for Champions League-kampe bliver fremover klokken 21 i stedet for det nuværende 20.45.

På hver spilledag i gruppefasen vil to kampe dog blive udvalgt til at begynde klokken 18.55.

Desuden må truppen til finalen i Champions League og Europa League fra 2019 bestå af 23 spillere. Lige nu ligger maksimumsgrænsen på 18.

Endelig har UEFA besluttet, at klubberne kan tilføje tre nye spillere til deres europæiske trupper i januar "uden nogen restriktioner".

Det betyder, at en spiller fremover ikke vil være spærret i eksempelvis Champions League, selv om han har optrådt i samme turnering for en anden klub tidligere på sæsonen.

Kilde: sport.tv2.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0