Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

Unge gider ikke at gøre det selv

25. marts 2015 09:00
21 0
Unge gider ikke at gøre det selv

Der er ikke ret mange unge, der finder skruetrækkeren, hammeren eller boremaskinen frem, når der er en mindre reparation, der lige skal fikses.

Kun hver fjerde ung mellem 25 og 29 år udfører selv små-reparationer derhjemme, viser en endnu ikke offentligjort rapport fra videnscentret for boligejere Bolius.

Det er næsten halvdelen af de lidt ældre 30-årige, der selv fikser små-reparationer derhjemme. Når du er over fyrre år, så er det langt over halvdelen.

Selv de ældste over 70 år finder oftere boremaskinen eller skruetrækkeren frem derhjemme end de unge.

- Vi kan se, at de unge er usikre på, hvad de skal gøre, når der er noget der skal repareres eller vedligeholdes derhjemme. De mangler simpelthen erfaring, siger senioranalytiker Henrik Sonne fra Bolius.

Mange unge syntes heller ikke, at det er særligt fedt at bruge tid på at hænge hylder op - eller male vinduerne.

40 procent af de unge mener, at det er kedeligt og en sur pligt at vedligeholde boligen.

Til gengæld er de unge virkelig gode til at ringe hjem til mor og far - og invitere dem på besøg - medbringende værktøjskassen.

70 procent af de unge får hjælp af familie og venner til små-reparationer i hjemmet. De er den aldersgruppe der er bedst til at få hjælp fra andre.

- Der kan vi faktisk se, at flere og flere er inde for at se gør-det-selv instruktionsvideoer på nettet. Hvert efterår er videoen om, hvordan man får termostaten på radiatoren til at virke, et sikkert hit, fortæller Henrik Sonne.

Magasinet Penge kl.21.55 på DR1 ser i aften nærmere på, om der er penge at spare, ved selv at stå for småreparationer.

Kilde: dr.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0