Receive up-to-the-minute news updates on the hottest topics with NewsHub. Install now.

USA: 2016 var det varmeste år målt på Jorden

10. august 2017 19:01
14 0
USA: 2016 var det varmeste år målt på Jorden

Rekordvarme på Jorden skyldes den globale opvarmning og vejrfænomenet El Niño, vurderer amerikansk agentur.

I en amerikansk regeringsrapport konstateres det, at 2016 var det varmeste år på Jorden i de 137 år, der er foretaget målinger.

Det ekstreme vejr tilskrives den globale opvarmning og vejrfænomenet El Niño.

Dermed overgår 2016 det foregående år 2015 som det varmeste, der er målt, skriver USA's nationale agentur for oceaner og atmosfære, NOAA.

Det fremgår af rapporten, at verdens gletsjere skrumpede for 37. år i træk med i gennemsnit én meter.

Der var flere ekstreme regnskyl og tilfælde af tørke, og det samme gælder tropiske orkaner. Varme, som var samlet i de øverste lag af havene, var tæt på det hidtidige rekordniveau.

Det eneste, der var normalt i året, var snedækket på den nordlige halvkugle.

Kilde: dr.dk

Andel i sociale netværk:

Kommentarer - 0